❤️ Click here: Ensom under barsel

Da Frida kom til verdenen på årets første sommerdag i 2016 forandrede det hele vores verden. Ofte har de rejst uden barnevogn, men med en slynge eller bæresele i håndbagagen i stedet. Der er jo intet rigtigt eller forkert, men jeg kan slet ikke se at det skulle være anderledes for os. Men lige nu, efter jeg har læst det her indlæg, kan jeg ikke lade være med at skrive et par ord.


Og så er jeg deltid sygemeld i graviditeten for at undgå stress det fatter min chef så bare ikke. Kom med forslag til aktiviteter og smid gerne gode links til aktiviteter. Og den tid gør, at begge drenge vælger 'mor'.


- Nu er der nemlig snart gået 2,5 år og jeg har dem stadig på, men mit forløb er meget snart færdigt.


Indenfor bor sangerinde og børnebogsforfatter Karen Mukupa, hendes kæreste, kokken Nikolaj Kirk, deres datter, Tiki på knap to år, samt den frække grønne amazonpapegøje Kiwi. Lejligheden bærer præg af parrets mange rejser. LÆS OGSÅ: — Det er berigende at være mor, men jeg synes også, det er hårdt arbejde. Jeg ville ikke kunne gå hjemme som min mor og passe min datter hver dag. Det er dejligt, at hun går i vuggestue, for så har jeg overskud til at lave mine egne ting. Jeg har mange musikervenner i Tanzania, så jeg har overvejet at tage derned uden Tiki. For det er vigtigt for mig at holde fast i mig, selv om jeg er blevet mor, siger Karen, hvis fulde navn er Karen Mukupa Thurøe Rasmussen. Det eksotiske mellemnavn har hun fra sin zambianske mor. Hendes hverdag med koncerter og børneshows i både ind- og udland og Nikolaj Kirks arbejde som kok betyder, at parret rejser en del, både sammen og hver for sig. Da Tiki var blot fire måneder gammel, var hun for første gang alene hjemme med Nikolaj, mens Karen optrådte på Skanderborg Festival. Da datteren var et år gammel, var Karen en uge i Zambia for Plan Danmark. Sangerinden ved godt, at hun på det plan adskiller sig fra mange danske mødre. Men hun er selv vokset op med en mor og far, der rejste meget. Min egen mor var også væk fra mig af flere omgange, da jeg var barn. Jeg var aldrig alene, men det er ret normalt i afrikanske familier, at forældrene for eksempel bliver nødt til at rejse væk for at arbejde. Det har altid været en del af Nikolajs og mit forhold, at vi har givet hinanden plads til eksempelvis at rejse, når vi har haft brug for det — også uden hinanden. Præget af Afrika Rejserne har været et gennemgående tema i Karen Mukupas familie. Hendes danske far mødte hendes mor i Zambia, hvor han arbejdede for Mellemfolkeligt Samvirke. Karen er både præget af sin tid i Danmark og af sin afrikanske baggrund. En baggrund, hun satte fokus på i 2014 i DR-programserien Smag på Afrika, hvor hun sammen med Nikolaj Kirk rejste rundt og udforskede det afrikanske køkken. Karen Mukupa er opvokset i Tanzania som den ældste af fire søskende. Ligesom de fleste andre afrikanske børn gik hun ikke i børnehave, men blev passet af sin mor og de andre mødre i byen. Det var en barndom med masser af selskab og leg og en stor grad af frihed. Sådan var min barndom. Jeg har aldrig opfattet min mor som hjemmegående, for vi var jo altid ude blandt folk — naboer, venner og familie. Jeg vidste godt, at mine forældre var de tætteste på mig. Men jeg var vant til, at man godt kan blive passet ude. I Tanzania er børnene mere et fælles ansvar frem for bare mor og fars, forklarer Karen Mukupa. Hun er opdraget strengere end jævnaldrende danske børn, men med et naturligt ansvar for sine mindre søskende. Og så var det vigtigt for hendes mor, at familiens to piger lærte at lave ordentlig mad. Det var også vigtigt for hende, at vi fik respekt for de ældre, og det er meget indgroet i mig. Hvis jeg kommer på besøg hos folks forældre, kan jeg blive enormt genert og have stor ærefrygt over for dem, fordi de er ældre og har så meget livserfaring. Alene til Danmark Det første store skift i Karen Mukupas liv indtraf, da hun som knap 15-årig flyttede alene til Djursland for at gå i niende klasse på en jysk friskole. Hun havde lært dansk et par år tidligere og flyttede ind i et kollektiv hos nogle af forældrenes venner. I Danmark er det ikke normen, at teenagere flytter hjemmefra så tidligt, men i Tanzania er mange unge nødt til at flytte hjem til et familiemedlem i en anden by for at gå i skole. Men jeg fik hurtigt venner og fik en masse selvtillid af at bo uden mine forældre. Jeg savnede dem selvfølgelig, men jeg så det også som en spændende udfordring. Den første vinter gik Karen Mukupa rundt i en tyk vinterfrakke og to par bukser for at holde varmen i det danske frostvejr. Hun fik sig noget af en oplevelse på friskolen, hvor hendes jævnaldrende klassekammerater drak alkohol og kyssede til festerne. LÆS OGSÅ: — Jeg ved ikke helt, om mine forældre var klar over, hvad de havde sendt mig af sted til. Det var noget helt nyt. Vi bestemte en masse ting selv i klassen, og man måtte godt sige læreren imod. Det var jeg ikke vant til i Tanzania, griner Karen Mukupa. Hun opdagede også noget andet på friskolen, som fik afgørende betydning: sit musikalske talent. Hun spillede klaver og sang, og interessen for musikken, som farens fritidsband havde kickstartet mange år forinden, fik mulighed for at blomstre op. Langsomt blev hun overbevist om, at det kunne lade sig gøre at leve af at spille musik. Senere flyttede Karen Mukupa til i København, hvor hun blev venner med den jævnaldrende Natasja Saad. Sammen dannede de rapgruppen No Name Requested, der hurtigt blev et stort navn. De seneste 25 år har Karen Mukupa været en del af den danske musikscene, efter rapgruppen som soloartist med fire album i bagagen. En hønemor Hun mødte Nikolaj Kirk til børne-MGP for 12 år siden. Efter at have forsøgt at få et barn i syv år besluttede parret sig for at adoptere Karens nevø, Kingston, da hendes fætter i forvejen havde syv børn og desuden er hiv-smittet ligesom sin kone. Men undervejs i den lange adoptionsproces blev Karen gravid og valgte at afbryde adoptionen. Hun støtter i stedet fireårige Kingston økonomisk. I april 2013 blev de forældre til Tiki. Egentlig skulle hun have heddet Marlee, men da hun kom til verden, syntes parret ikke, at hun lignede en Marlee. Så kom hun til at hedde Tiki som en hyldest til inkaernes solgud Kon-tiki og eventyren Thor Heyerdal, som Nikolaj Kirk er meget fascineret af. Men selv om Karen havde glædet sig meget til at få børn, var det helt anderledes at blive mor, end hun havde forestillet sig. Tiki græd utroligt meget. Sundhedsplejersken sagde, at det ikke var kolik, men jeg er overbevist om, at det var det. Jeg følte ikke, at jeg slog til som mor, fordi jeg ikke kunne få hende til at falde til ro. Jeg vandrede København tynd med barnevognen, men fandt hurtigt ud af, at Tiki godt kunne lide at være tæt på mig. Så jeg blev hurtigt sådan en slyngemor, der bar hende på mig overalt, fortæller Karen Mukupa, der af samme årsag har et stort udvalg af slynger fra hele verden. I det hele taget har hun måtte revidere sit billede af mor-rollen en hel del. Sådan en nonchalant, afslappet, afrikansk mor. Det er jeg så ikke blevet! Jeg er lidt at en hønemor, der holder fast på sovetider. Jeg gad godt være lidt mere nonchalant anlagt, men jeg kan bare se, at Tiki har brug for at have en helt fast søvnrytme og sove middagslur på samme tidspunkt. Ellers bliver hun sådan et demon child, konstaterer Karen Mukupa og griner højt af sit eget udtryk. Som mange andre danske forældre har Karen læst flere bøger om børneopdragelse og tigerspring og motorik for at følge med i Tikis udvikling. Når jeg tager til Afrika, kan jeg måske godt se, at det fungerer fint dernede. Børnene løber rundt og leger, og mange af dem går allerede, når de er ti måneder gamle. De får ansvar tidligt — måske for tidligt, men det tager ikke barndommen væk fra dem. De er ude at lege og bruge fantasien. Det kunne vi måske godt lære lidt af herhjemme, siger Karen Mukupa og griner højt, inden hun skynder sig at tilføje, at Tiki allerede er lige lovligt glad for familiens ipad. Manglen på telefoner og ipads er ikke den eneste forskel fra Tanzania; i de fleste afrikanske lande bliver børnene stadig passet hjemme af moren, ligesom Karen blev som barn. Det skyldes, at vuggestuer er et ikke særligt udbredt fænomen. Det er kun i overklassen, at der findes vuggestuer, og de fleste vil ofte hellere have en nanny, der passer barnet i hjemmet. Ensom under barslen I det hele taget er afrikanske mødre del af et større fællesskab, fordi de hjælpes om at passe børn, lave mad og sørge for det praktiske hver dag. Det fællesskab kan Karen Mukupa godt savne i Danmark, hvor familien oftest består af far, mor og børn, der bor sammen i et hus eller lejlighed. Jeg kunne godt føle mig meget ensom under min barsel. Jeg havde jo min mødregruppe, men ikke det netværk af familie og naboer, der kommer og går en tur med barnevognen og giver moren lidt luft. Usikkerheden som mor har Karen Mukupa selv dealet med, fordi Tiki græd meget og ikke spiste særligt meget, da hun begyndte på fast føde. Derfor blev den lille pige nøje målt og vejet af sundhedsplejersken, hvilket blot gjorde Karen ekstra bekymret — selv om Tiki fulgte sin egen vækstkurve. Tiki har altid været lidt småtspisende, og jeg kan mærke, at jeg skal gøre mig umage for ikke at gøre det til et issue. Da vi var i Zambia i julen, var jeg lidt spændt på, om hun ville spise maden. Hun havde diarre i fire dage, og det var sindssygt stressende, fordi hun ikke ville spise noget som helst. Ristede myrer — Men så var vi på besøg hos min familie, hvor var der flyvende myrer. Dem spiser man ristet dernede. Så jeg gav en til hende, og det var det eneste, hun ville spise den dag. Hun løb rundt og spurgte efter flere myrer. Selv om Tiki kun lige er fyldt to år, har hun allerede været med sine forældre i både Afrika, Sydeuropa og Asien. Karen Mukupa og Nikolaj Kirk har haft deres datter med på rejse, siden hun var et par måneder. Ofte har de rejst uden barnevogn, men med en slynge eller bæresele i håndbagagen i stedet. Men så længe man har det basale babyudstyr med, kan man jo klare sig overalt. Og man kommer ind på folk på en anden måde, når man rejser med børn. Man har pludselig et fællesskab med andre voksne, fordi man er forældre. For eksempel forsøgte hun at spise med spisepinde, for det gør man på Filippinerne, hvor vi var i juli. Hun elskede også at spise på de kinesiske restauranter, som der er mange af i Tanzania. Modig verdensborger Når man spørger Karen Mukupa, hvilke værdier hun gerne vil give sin datter med i livet, kommer svaret hurtigt: — Jeg er vokset op med virkelig mange forskellige kulturer og har gået i skole med afrikanere, japanere og indere på en international skole i Tanzania. Give hende en social bevidsthed om, at hun er en verdensborger; give hende nogle sociale kompetencer, så hun kan begå sig i andre dele af verden og føle sig hjemme, lige meget hvor hun lægger sin hat. Som 41-årig er der ikke mange år at løbe på for Karen Mukupa, hvis Tiki skal være storesøster. Men fra starten har det været vigtigt for mig, at hun fik nogle stærke bånd til for eksempel sine to kusiner og forstår, at hun er en del af et stort fællesskab. Det håber jeg måske lykkes ved at rejse ud i verden, så meget som vores tid og pengepung tillader, for at opleve nye kulturer, smage mærkelig mad og møde nye ansigter. Jeg vil gerne give hende lidt af de åbne horisonter, som jeg selv fik som barn. Hvad nu, hvis Tiki som 15-årig beslutter sig for at flytte til et fremmed land for at gå i skole? Det er en stor gave at lære, at man kan klare sig selv og få venner overalt, ligesom jeg gjorde. Jeg håber, at Tiki får mit mod på verden. Karen Mukupa Født i 1973 i Zambia og opvokset i Tanzania. Flyttede til Danmark, kort før hun blev 15 år. Sangerinde, tv-vært og forfatter til to børnebøger med prinsessehistorier. Begyndte sin musikalske karriere i bandet No Name Requested, en duo bestående af Miss Mukupa og reggaesangerinden Natasja. Har ud over fire albummer skrevet sange til film og tv. Bor sammen med kogemanden og tv-kokken Nikolaj Kirk. Mor til Tiki Marlee på to år.


Helgi Jonsson - Lofa Mér (official video)
Da jeg ikke længere kunne sove, hoppede jeg i badekarret, hvor det ensom under barsel vand mildnede smerterne. Har du også oplevet, at det var ensomt at være på barsel, så vil redaktionen bag P1-programmet Borgerservice Responsible gerne høre fra dig. Nu må i endelig ikke misforstå mig. Jeg hører hvad du siger mht. Lakrids is, lakrids te, lakrids flødeboller, mandler med lakrids…. Jeg har ikke nogen at snakke med, der taler tilbage til mig i et sprog, der er officielt. Mit første print, som pludselig udgjorde alt i min hverdag: mit arbejde, min frokostpause, min fritid, min hobby og ikke mindst min familie. Jeg har haft svært ved at tage mig sammen til ting.